Tilbage til Alle begivenheder

NuukKap Xtreme Running Race 2024


Om turen:
Nuuk Kapisillit Tour er en extrem tour på ca. 110 km. som skal gennemføres på 3 dage, turen har mange store højde meter.

Det er meget vigtigt at du har spist en solid morgenmad inden du starter under hele turen og at du IKKE har for meget oppakning med på selve dagturen.

Der vil være informations møde:

(Møde stedet kommer snartest.)

Du er også altid velkommen til at ringe/SMS til +299 558128 eller skrive til greenlandax@gmail.com.

Generelt:

Touren er meget krævende fjeldløb, det forventes derfor at du har god fysisk form, kondition, har et godt mentalt, og psykisk helbred, og at der under turen skal forventes rask tempo for at gennemføre, så du kan nå at hvile dig til næste etape. Nedenfor er beskrevet hvad du bør medbringe, samt andre emner som vi stærkt kan anbefale.

Vi skal gøre opmærksom på at der kan være glat efter regn, hvilket betyder at vi stærkt anbefaler at du har fodtøj på som matcher terrænet på fjeldet, samt en mindre sikkerhedspakke, til vabler, sår, og mindre rifter.

Vandrere starter to timer før det ordinære løb skydes i gang.
Dog startes 1. Etape fra Katuaq (Kulturhuset) samtidigt.

Priser for NuukKap:

110 km 3 dage. Nuuk - Kobberfjorden - Qooqqut - Kapisillit. 04. - 07. Juli. Pris 3.850,-

  • Overnatning, transport og mad er inkluderet i prisen

110 km 1 dag. Nuuk - Kapisillit. 06.Juli. Pris 2.500,-

40 km 1 eller 2 dage. Qooqut - Ameralik (itilleq) - Kapisillit. 06. - 07. Juli. Pris 3850,-

  • Vandring med overnatning i Ameralik (Itilleq)

  • Man skal selv have mad, sovepose og ekstra tøj med under turen. Der er mad ved målområdet i Kapisillit.

Etaperne ganske kort:

1.       Den første etape går fra jerndumpen (for enden af lufthavnen), nedenom anstalten i terrænet, og op gennem Kuanninnguit og ned omkring ”nedkørslen”, på denne rute er der et stenskred hvor en særlig anvisning er påkrævet, der et tov og her er det vigtigt at vi går samlet hvis ikke du har prøvet turen før, herefter går turen videre til bunden af Kobbefjorden.

Her vil der være en Camp med telte som fordeles til deltagerne, hvor der dels vil der være aftensmad, kaffe, The, og Infomøde om næste dags fortsatte tur.

 

2.       Dag to er den mest spektakulære tur med vandring på ca. 1300m højde på snedækket terræn på dele af turen, med masser af spændende fjordudsigt og mulighed for at få taget nogle flotte billeder undervejs.

I Qooqqut vil alle deltagere kunne forvente blive sejlet over elven, indtil Campen. Ligesom dag 1, vil der også her være aftensmad, kaffe, the, lidt afslapnings mulighed. Efter nærmere advisering, vil der blive afholdt Infomøde om næste og sidste dag, nemlig turen fra Qooqqut til Kapisillit.

3.       Dag tre er den længste tur, men dog ikke nær så mange højdemeter. Her vil vi kunne nyde udsigten mod Ameralik fjorden på vej indtil Itinnera og videre til Kapisillit, hvis vi er heldige med tidevandet, er der her mulighed for ”strandløb” mellem Itinnera og Kapisillit. Vi forventer at ankomme til Kapisillit i løbet af lørdag aften.

I ankomstområdet i Kapisillit, vil der være musikfestival med god musik som spiller op til dans, hvis du stadig har de sidste kræfter, og du vil få mulighed for god velfortjent bad, herefter dejligt traktement, sove på én af bygdens sovesale osv.

Næste
Næste
27. juli

1653 Kiinaasaq Race