1653 Kiinaasaq er et ekstremt løb fra Kapisillit til toppen af Nuuks højeste fjeld. Løbet er delt ind i tre distancer, så du kan enten vælge at gå fra Kapisillit til neriunaq eller fra bunden af neriunaq til toppen, sidst den ekstreme fra kapisillit til toppen.
Priser for 1653 Kiinaasaq Race 2024:
Pris 2.600,-
Overnatning, transport og morgenmad er inkluderet i prisen
Mere info her:
Lørdag 27 Juli KL: 10:00 samles vi ude i fjorden for at løbe og vandre Grønlands flotteste fjeld Marathon og halv Marathon.
Vær med på et unikt løbe eller vandre event. Det er for dig der søger det Xstreme eller som blot ønsker at vandre en hyggelig tur i flotte omgivelser ude i naturen.
Oplev bygden Kapisillit, is fjorden kangersuneq, fåreholderstedet Neriunaq og bestig Nuuk´s højeste fjeld Kiinaasaq.
Vælg mellem 3 distancer afhængig af sværhedsgrad, enten orange, blå eller sort rute.
Overnatning, transport og morgenmad er inkluderet i pakken.
Lidt om ruterne:
Orange rute: Kapisillit – Kiinaasaq – Neriunaq. Den Xstreme rute, er Grønlands første fjeld Marathon på 42 KM med start fra Kapisillit. De første 20 KM er fladt terræn rundt om bugten til Neriunaq. Fra Neriunaq begynder stigningen til toppen af Nuuk´s højeste fjeld Kiinaasaq på 11 KM.
Det meste af vejen er der stier man kan følge, mens det sidste stykke af fjeldtoppen består af store sten. Du vil møde får på vejen, evt. ryper og rensdyr. På toppen af fjeldet får du en helt fantastisk udsigt over Kapisillit og Nuuks mange fjeld toppe, du vil kunne se is fjorden og indlandsisen. Fra toppen følger du samme rute tilbage til Neriunaq.
Ruten vil være afmærket med orange mærker, orange flag og varter, man kan se bygden Kapisillit hele vejen.
Sort Rute: Neriunaq – Kinaasaq – Neriunaq. Er også en Xstreme rute på 21 KM, det er den sidste del af den orange rute, som går fra bunden af Neriunaq til toppen af Kiinaasaq og tilbage igen. Man vil blive sejlet til og fra Kapisillit, som ligger overfor Neriunaq. Ca. 5 min sejlads.
Blå rute: Kapisillit – Neriunaq. Er for motionisten og er en familievenlig rute på 21 KM, den går fra bygden Kapisillit, forbi is fjorden og til fåreholderstedet Neriunaq. Det er fladt terræn og der er sti hele vejen.
Målet for alle distancer er i Neriunaq, fra Neriunaq vil deltagerne blive sejlet tilbage til campen i Kapisillit, ca. 5 min sejlads.
Der vil være forfriskninger på vejen også på toppen af Kiinaasaq.
4 madstationer for 42 km løberne og 2 madstationer for 21 km løberne.
Der vil blive serveret sportsdrikke, saft, vand, frugter, chokolade og chokoladeboller.
En Sandwich ved målområdet.
Camp og overnatning:
I telt i enten 1 eller 2 dage, fra fredag til lørdag eller søndag.
Der vil blive serveret morgenmad både lørdag og søndag morgen.
Løberne skal selv sørge for aftensmad fredag aften.
Det vil være muligt at gå i bad i servicehuset, den store gule bygning i Kapisillit.
Alle løberne vil før afrejse få udleveret startnummer og tildelt 3 x baggage lap som sættes på sovepose, liggeunderlag og taske.
Afgang fra Nuuk er fredag eftermiddag eller lørdag morgen.
Hjemrejse er enten lørdag eller søndag, ud fra deltagernes ønske.
Bådplan vil blive lagt ud.